Følgende tabeller viser data fra de annoncer partier og spidskandidater har indrykket på Facebook og Instagram de seneste 30 dage. Den første tabel opsummerer, hvor aktivt partier og kandidaterne bruger annoncer på Facebook og Instagram samt lidt information om, hvilke vælgere der bliver eksponeret for annoncerne. Den anden tabel zoomer ind på, i hvilket omfang og hvordan annoncerne er blevet målrettet bestemte vælgergrupper. Tabellerne er senest opdateret 2024-06-10.
Jeg vil løbende tweete lidt om indholdet, hvor man kan finde mig på @MadsHoveThy
Visninger er defineret som antallet af personer, der er blevet eksponeret for en given annonce, hvad der svarer til forklaringen af ‘reach’ her: https://www.facebook.com/help/274400362581037. Visningstallet er udregnet ved at summere visningstallet for alle annoncer. Tallet er derfor ikke udtryk for, hvor mange gange en annonce er dukket op på skærmen, men hvor mange personer der har været eksponeret for annoncen.
Barerne under Visninger (alder) i procent går fra ung til ældre med kategorierne 18-24, 25-34, 35-44, 45-54, 55-64 og 65+ – du kan se det præcise tal ved at holde musen hen over baren.
Adfærd målrettet dækker over målretning baseret på bl.a. hvilke videoer eller opslag en bruger har interageret med eller hvorvidt brugeren følger eksempelvis partisiden. Sådan adfærd kan både inkluderes og ekskluderes i målretningen. Er adfærd ekskluderet betyder det, at en bestemt gruppe ikke eksponeres for en annonce, fx i tilfælde af, at et parti ikke ønsker at brugere der allerede følger deres side, bliver eksponeret for annoncer. Lookalikes indebærer at personer som ligner en given gruppe målrettes – eksempelvis kunne det være at målrette brugere, der ligner den gruppe af brugere som interagerer med bestemt indhold.